Occult
Navigation
Forside
Programoversigt
Historie
Redaktionen
Occult-Patruljen

De bedste indlæg
Nyheder
Artikler
Debatforum
Fotoalbum

FAQ
Kontakt os
Spørg Occult
Overblik over siden
In English
Søg
Nyeste artikler
Halloween / Allehelg...
Græskarlygter
Åndssvage love
Erzsébet Bathory
Besøgende
Gæster online: 1
Ingen brugere online

Antal brugere: 25
Ikke aktiverede brugere: 0
Nyeste bruger: KiltersV
Sidste Brugere Online
Niels 1 uge
Erik92 uger
Varmusen164 uger
Inge332 uger
helmuth453 uger
Angabor504 uger
dgrolin649 uger
LH74673 uger
LoveTheGame675 uger
jimmi680 uger
Find os på Facebook

occultdk

Rettigheder

Indhold på hjemmesiden er under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel–DelPåSammeVilkår 3.0 Licens
Hvornår sender Occult igen?
"Occult"

Se Programoversigten
Erzsébet Bathory

Erzsébet (Elizabeth) Bathory (1560-1614)

Blood Countess, Tigress of Cséjthe, National Monster of Hungary, Queen of Vampires


Elizabeth Bathory blev født i Ungarn den 7. August. Hendes forældre, George og Anna Bathory tilhørte en af de rigeste og mægtigste familier i landet. Hendes fætter var statsminister i Ungarn, en anden slægtning var kardinal og hendes onkel Stefan blev senere konge af Polen. Men udover de meget rige og berømte, inkluderede Bathory-familien pga. indavl som dengang ikke var ualmindeligt i adelige familier også nogen meget sære slægtninge. En onkel var en kendt djævletilbeder, og andre medlemmer af familien var direkte sindssyge.


Den 8. Maj 1575, 15 år gammel, blev Elizabeth som på det tidspunkt blev hyldet som ”den smukkeste kvinde i Ungarn” gift med grev Ferencz Nadasy som dengang var 25. Greven tilføjede sit efternavn til hendes, så Elizabeth kunne beholde sit familienavn. Efter bryllupet flyttede de til slottet Csejthe, en bjergfæstning over byen af samme navn (i dag Cachtice), som ligger i den nordvestlige del af Ungarn. Grev Ferencz brugte det meste af sin tid i kamp mod tyrkerne. Han var en meget modig soldat, og fik senere tilnavnet ”Ungarns Sorte Helt”. Elizabeth og Ferencz fik en søn Paul og tre døtre: Anna, Ursula, og Katharina. Efter alt at dømme var Elizabeth mod forventning en dygtig og kærlig mor.


Mens hendes mand var i krig i de meste af de 25 år de var gift, var Elizabeth overladt til sig selv og hendes liv blev mere og mere kedeligt. For at slå tiden ihjel tog hun, udover at beundre sit eget spejbillede i timevis, unge mænd som elskere og stak endda engang af med en af dem, men vendte hurtigt hjem igen. En anden ting Elizabeth gjorde for at fordrive tiden, var at besøge sin tante, Grevinde Klara Bathory som var bisexuel. Hun hyggede sig formentlig med sin tante, da hun ofte var på besøg.


Det var også på dette tidspunkt, hun begyndte at interessere sig for det okkulte. En gammel tjenestepige Dorattya Szentes, kaldet Dorka, som var heks lærte hende om heksekunst og sort magi. Senere blev Dorka Bathory’s hjælper og udviklede Elizabeth’s sadistiske tendenser. Sammen med Dorka begyndte Elizabeth at disiplinere sine kvindelige tjenere og torturerede dem i et underjordisk kammer. I grevindens tjeneste som hjælpere i de makabre afstraffelser var hendes barnepige Iloona Joo, tjeneren Janos Ujvary og Anna Darvula som også var Elizabeth’s elskerinde og lærte hende mange af de teknikker hun brugte til at torturere sine tjenere.


Men deres hjælp forvandlede Elizabeth Cestje til et ondt sted. Hun kunne altid finde undskyldninger for at straffe og torturere sine unge tjenestepiger. Hun foretrak at klæde sine ofre af og piske dem på forsiden af kroppen, ikke kun fordi det gør mere skade, men fordi hun så kunne se deres ansigter mens hun torturerede dem. En anden favorit var at stikke nåle ind på følsomme steder som for eksempel under negleroden. En tredje teknik var at trække de nøgne piger ud i sneen og overhælde dem med koldt vand indtil de frøs ihjel.

I 1600 døde grev Ferencz, og Elizabeth gik helt amok. Først sendte hun sin forhadte svigermor bort. Derefter havde hun fred til at nyde en ny slags bad som ingen måtte vide noget om. Kort før hendes mands død skete der noget der ændrede Elizabeths liv. Hun var nu omkring de 40, og selv om hun prøvede at skjule sine rynker kunne det ikke ændre på at hun var gammel og tæt på at miste sin skønhed.

Men så en dag kom en ung kammerpige til at trække Elizabeth i håret mens hun redte det. Den rasende grevinde gav pigen så hård en lussing at blod sprøjtede fra hendes næse og ramte Elizabeths hånd. Hvor blodet havde ramt hende synes Elizabeth at huden blev ligeså frisk som hendes unge kammerpiges. Hun fik fat i Janos Ujvay og Dorka og fik dem til at klæde kammerpigen af. Mens de holdt hendes arme over et stort kar skar de hendes pulsårer over. Da kammerpigen var død badede Elizabeth i hendes blod. Hun var nu sikker på hun havde fundet den evige ungdoms kilde gennem denne vampyrisme. Hun havde opdaget, at blod er liv.

Over de næste ti år forsynede Elizabeths onde hjælpere hende med smukke unge jomfruer under dække af at ansætte dem som tjenere i Csejthe. På slottet blev de unge piger lemlæstet og myrdet så grevinden kunne få sine blodbade. Nogle gange drak hun endda deres blod for at opnå indre skønhed. Men snart indså Elizabeth, at blodet fra bondepiger ikke længere virkede på hende. Bedre blod var nødvendigt. Elizabeth begyndte nu at udvælge piger fra de omliggende adelige familier. Disse adelige piger blev udsat for samme bestialske behandling som bondepigerne. I løbet af disse år blev Anna Darvula blind og døde derefter af tuberkulose, og tjenestepigen Katalin Beneczky overtog hendes plads.

Men ved at bortføre adelige piger var Elizabeth blevet for overmodig. Folk i nabobyerne var allerede begyndt at snakke. Snart nåede rygterne om rædslerne i Csejthe den Ungarnske kejser. Han beordrede så Elizabeths fætter, grev Cuyorgy Thurzo som var guvernør for provinsen til at undersøge sagen.


Om natten den 30. december 1610 angreb soldater anført af Elizabeth’s fætter slottet. De blev mødt af forfærdelige syn. En pige lå død i forhallen, tømt for blod, en anden pige var stadig i live. I fangekælderen fandt de senere flere piger ventende i cellerne, flere af dem havde været tortureret. Under slottet fandt de ligende af omkring 50 piger.


Under retssagen i 1611 blev et register med navnene på omkring 650 ofre fundet i grevindens kammer. Retssagen blev kun holdt for at gøre det officielt. En fuld beskrivelse af retssagen blev lavet og findes stadig i Ungarn. Alle Elizabeths fire medskyldige blev dømt til døden. Da Elizabeth var af en af landets mægtigste familier blev hun ikke stillet for retten. Hun blev spærret inde i sit eget slot mens hendes medskyldige blev straffet. Iloona Joo og Dorattya Szentes blev brændt på bålet og Janos Ujvay blev halshugget. Katalin Beneczky blev i sidste øjeblik benådet og hendes skæbne kendes ikke.


Selv fik hun dog alligevel sin straf, da kejseren dømte hende til indespærring på livstid i hendes eget slot. Murere blev tilkaldt og murede vinduer og døre til hendes sovekammer til med hende derinde. Her skulle hun tilbringe resten af sine dage, med kun en lille åbning til mad og vand.

I August 1614, fire år efter hun var blevet muret inde og efter den værste storm i mands minde fandt grevindens fangevogtere hendes mad urørt. Efter at have kigget gennem den lille åbning så de hende liggende livløs på gulvet. Elizabeth Bathory ”Vampyrernes Dronning” var død, 54 år gammel.


Alle optegnelser om Elizabeth blev forseglet i over hundrede år, og det blev forbudt at nævne hendes navn i Ungarn.


Skrevet af Niels d. 21. februar 2008 02:52 0 Kommentar(er) · 20590 Fremvisninger · Udskriv
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registeret bruger for at kunne vurdere en tekst.

Log ind eller meld dig til.

Fantastisk! Fantastisk! 100% [1 Stemme]
Rigtigt godt Rigtigt godt 0% [Ingen stemmer]
Godt Godt 0% [Ingen stemmer]
Hverken godt eller dårligt Hverken godt eller dårligt 0% [Ingen stemmer]
Dårligt Dårligt 0% [Ingen stemmer]
Indlogning
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.

Læs om vores brug af cookies her.
Winston
A joke is a very serious thing.
Bekæmp spam
Sikkerhedssystem
Security System 1.9.0 © 2006-2008 by BS-Fusion Deutschland
Copyright © 2015