Sagnet handler om "Stingy Jack", en mand som levede et alt andet end gudfrygtigt liv. Han både drak og bandede.
En gang drak han med selveste Fanden og da han ikke ville betale for, hvad de havde drukket, fik han Fanden til at forvandle sig til en sølvmønt, de kunne betale med. Men i stedet for at betale, lagde han mønten ned i sin pung, hvor der også lå et kors. Derfor kunne Fanden ikke antage sin sædvanlige skikkelse. De indgik så en aftale om, at Fanden ikke måtte genere Jack i et år, og at han ikke måtte kræve hans sjæl, og så blev korset fjernet.
Året efter narrede Jack Fanden til klatre op i et træ. Da nu han var kommet op i træet, skar Jack et kors i stammen, så han ikke kunne komme ned igen. Det magtfulde kristne symbol var mere end han kunne forcere. Fanden ville selvfølgelig gerne ned, og måtte så atter indgå en aftale. Aftalen gik ud på, at Fanden ikke ville genere Jack i 10 år, og stadig ikke kræve hans sjæl.

Da Jack var død og stod foran Himmeriges port blev han afvist på grund af sin ukristelige livsførelse. Og da han henvendte sig i Helvede, blev han også vist væk på grund af sin gamle aftale med Fanden. Men Fanden gav ham en lille stykke gloende kul, som kunne lyse for ham på vejen tilbage til Jorden. Det glødende kulstykke lagde Jack i en turnip - en roe - og med lyset fra denne må han nu vandre hvileløst om mellem himmel og jord - lidt ligesom Jerusalems Skomager. Øgenavnet "Jack of the Lantern" er blevet trukket sammen til Jack O-Lantern, der er det amerikanske navn på græskarlygterne, som i øvrigt har et irsk/britisk forbillede i lygter, lavet af fx roer eller kartofler.

I øvrigt har vi - uden forbindelse til Allehelgen og uden reference til det irske sagn - i Danmark brugt roelygter, på en måde, der kan minde om græskarlygterne: til "uhyggelig" oplysning i efterårsmørket. Roelygterne kunne bruges til at skræmme naboer og venner - eller uvenner.